lørdag den 22. december 2018

Hvad jeg skal læse i juleferien

Ved 11-tiden i går, lukkede jeg døren til kontoret for sidste gang i år, jeg nød min cykeltur hjem, hvor min kuffert stod pakket og klar til en lang juleferie. Som den bogorm, jeg er, var der selvfølgelig også bøger pakket ned, kun et par stykker, da jeg også gerne læser en e-bog på min iPad, men intet, absolut intet, kan slå den fysiske bog, men (der er altid jo et “men”) når pladsen i kufferten er begrænset og jeg ikke vil slæbe mig en pukkel til, så læser jeg altså gerne en bog hos e-reolen eller Mofibo (ingen reklame, betaler selv), og der ligger tit helt nye bøger, som der er lang kø til på biblioteket. 

Hvad skal jeg så læse i min juleferie? 
Jeg skal i hvert fald læse:
  • “Bevægelse” af Susse Wold
  • “Barn af besættelsen”, kendte danskere fra dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller (fortalt til Michael Müller)
  • “Slottet i sneen” af Erik Nerløe (succesroman, som romantikeren i mig læser hver jul) 
Hvad jeg så ellers finder på, må julen vise. Bogen om kronprins Frederik glemte jeg at pakke ned, den må jeg have til gode til 2019.

Skal I læse i ferien?



mandag den 10. december 2018

Nye bøger

Bestilte disse to bøger i bogklubben i sidste uge, modtog dem lørdag morgen, jeg glæder mig til at læse dem, især ‘Barn af besættelsen’, som jeg vil læse i juleferien. 
Det begynder snart at knibe med pladsen i bogreolerne, måske kan de stå i to lag :-) 



Regnvejr og lørdag

Lørdag, regnen siler ned, radioen er indstillet på P2, der er kaffe i koppen, ved min side ligger en lille bunke gamle magasiner, en bog af ...