lørdag den 1. februar 2020

En lang og lidt træls uge

Lørdag og dermed weekend, uge 5 nærmer sig sin slutning, og dermed en lang og lidt dum uge, for mig. Humøret var ikke det bedste, gråvejr og regnvejr, hovedpine, ingen læselyst, jeg gjorde noget dumt (som jeg ikke vil nævne), torsdag trådte jeg forkert (trådte i et hul i vejen), så jeg vred om - heldigvis ikke noget alvorligt, men dog en hævet ankel og skrabede knæ. Dumt. 
Uge 6 må blive bedre, det er februar, snart vinterferie, måske lidt mere solskin, frostkolde morgner, lyset der vender tilbage, langsomt, men sikkert, jeg vil gå på opdagelse blandt bibliotekets reoler, måske finde den næste læseoplevelse. Anbefalinger modtages gerne. 
Hav en dejlig lørdag. 
Så lige min kamerarulle igennem, der har også været lyspunkter, som denne solnedgang. 



lørdag den 18. januar 2020

Midt i januar

Allerede 18. januar, tiden flyver afsted, mente nu ellers noget andet lige i starten af januar, hvor jeg lige var vendt tilbage på arbejde d. 2. januar! 
Min evige sætning kommer her, jeg må få lidt mere liv i bloggen, min lille blog, som jeg ikke vil eller skal leve af, den er mit lille frirum, hvor jeg deler ud af stort og småt. Nogen gange tænker jeg, at mit liv er alt for kedeligt/trivielt til at dele ud af, men jeg vil forsøge at gøre det og finde på nye tiltag i 2020.
På det seneste har jeg blandt andet:
  • Snydt med de lange cykelture, taget den hurtige tur ud, pga. regnvejr og bare mørkt vejr kl. 6.50 - det lysner heldigvis snart, så jeg kan komme op i gear igen. Allerede fra mandag satser jeg på at komme ud på den lange tur, som er godt for både krop og sjæl, og jeg elsker min omvej ud og hjem
  • Gået de daglige 10.000 skridt, så godt som hver dag.
  • Læst Anne Mette Handcooks nye bog “Pitbull”, læs den, hvis du er til gode krimier 
  • Set serien om Frederik IX i tv (flow-tv), glæder mig til næste og dermed sidste afsnit 
  • Været til det halvårlige tjek hos tandlægen, nul huller og et på gensyn om 6 måneder
  • Gået gode ture på stranden
  • Suget en masse sollys til mig, nu hvor vi endelig havde solskin og blå himmel









mandag den 23. december 2019

12 års jubilæum

I dag er det præcis 12 år siden jeg oprettede bloggen, lillejuleaften, hvor jeg skrev dette indlæg. Hvor ville jeg gerne skrue tiden tilbage, det er jo ikke muligt, så jeg bliver i nutiden og glæder mig til 2020, som bliver et dejligt år, det er jeg sikker på. 
Stemningsbillede fra en af mine reoler, som ikke kun er fyldt op med bøger :-)



fredag den 20. december 2019

Juleferien sig nærmer, og en lille status på mit 2019

Sidder ligebyrdig på min pind, klarer de sidste opgaver, der ligger og venter - omend det er ganske få. Derhjemme står min kuffert pakket og klar, juleferien venter om få timer. Længe ventet og tiltrængt, de sidste tre ugers tid har jeg kæmpet lidt med de mørke morgner, men har sørget for at have ekstra god tid,  så jeg har kunne læse lidt i min bog og bare nyde en stille stund.
Jeg vil gerne have lidt mere liv i min blog, som i dén grad er blevet forsømt. Men nu skal det være.
2019 har været et meget blandet år for mig, mange udfordringer, såvel i privatlivet og i mit arbejde, 2020 bliver bedre, det gør det. 
God dag :)



torsdag den 14. november 2019

Eftermiddagstur

Uh, det bliver sværere at komme afsted på min lille eftermiddagstur nu, det er (selvfølgelig) koldt, blæsende og mørkt, når jeg begiver mig afsted. Men det er nu dejligt at komme ud, få røde kinder, måske en podcast/lydbog i ørerne, og så lade tankerne flyve - og måske finde et pænt motiv at fotografere, det skete i dag.



lørdag den 9. november 2019

Hej november

November, november, november, måneden inden julemånedens ankomst med julelys, okay der er allerede julelys flere steder, men i december går det for alvor løs. November, som mange ikke kan lide, det er mørkt og gråt. Jeg har intet imod november, januar er lidt sværere for mig, hvor julelysene er væk, kolde morgner, glatte morgner, hvor jeg må lade cyklen stå, men lyset der langsomt, men så absolut sikkert, vender tilbage. Et nyt år, hvor alt kan ske. 
Men lad os lige blive i november 2019, hvor jeg især ser frem til:
  • At læse den nye bog af Sara Blædel, “Pigen under træet” (forudbestilt hos boghandleren)
  • At læse “Solsøsteren” af Lucinda Riley (forudbestilt hos boghandleren #støtboghandleren) 
  • Købe adventsgaver til min far, min søster og hendes familie 
  • Krybe sammen i lænestolen med bøger og en kop te ved siden af
  • Mine daglige gåture, som jeg holder fast i, trods de tit bliver gået i eftermiddagens mørke 
  • Den første julepynt






lørdag den 14. september 2019

På det seneste...

Sidder på landet med en forkølelse, lettere mild af slagsen, men er træt og lidt dvask. Det er ærlig talt småt med kreativiten af indlæg fra min side, så jeg lægger ud med en lille liste.

På det seneste har jeg...

  • Færdiglæst bog nr. 53 i år
  • Fået købt læsebriller, så dejligt at kunne læse, uden at få hovedpine 
  • Købt en meget fin plakat med motiv af Agnes Henningsen
  • Valgt at få klippet mit hår til skuldrene (farvel lange hår)
  • Skrevet en ønskeseddel efter en del pres fra familien (fødselsdag i oktober)
  • Glædet mig over, at det nu er efterår #yndlingsårstid 
  • Bandet lidt over vejarbejde, hvor cykelstierne er forvandlet stier med store huller, ikke godt for cyklerne
  • Bestilt kommende bøger af Sara Blædel og Lucinda Riley, november bliver ekstra god i år
  • Glædet mig over, at Den klassiske musikquiz er tilbage på DRK
  • Besluttet at købe en ny computer, der ikke pruster og larmer, når den skal åbne en hjemmeside 
Nu vil jeg ud i det smukke vejr, det skal nok kvikke lidt op og med frisk havluft ned i lungerne, så skal det nok gå.
God lørdag. 





En lang og lidt træls uge

Lørdag og dermed weekend, uge 5 nærmer sig sin slutning, og dermed en lang og lidt dum uge, for mig. Humøret var ikke det bedste, gråvejr og...