mandag den 22. april 2019

Efter ferien

Klokken er snart 22, jeg burde snart finde min seng, så jeg kan være udhvilet til ugens første arbejdsdag, omend en kort en, da jeg har en lægeaftale efter middag. I mit tv kører filmen “5 mand og Rosa” på DR K, en gammel dansk fra 1964 med Morten Grunwald med flere gode skuespillere, Morten Grunwald modtog en Bodil for rollen som vanforbryderen Arne Herluf Jensen. 
Jeg kom hjem fra landet tidligere i dag, fyldt op med gode indtryk, masser af d-vitamin og godt selskab. Jeg fik læst en bog på næsten 500 sider, bog nr. 3 i denne måned. 









mandag den 15. april 2019

På det seneste har jeg...

  • Opsagt mit abonnement hos Saxo, for mange penge at bruge, når jeg ikke bruger muligheden for at læse/lytte til e- og lydbøger.
  • Fundet glæden ved lange cykelture, jeg er begyndt at cykle mine lange ture til og fra arbejde igen, har holdt en lille pause, men skønt at komme igang igen.
  • Læst en bog om Christian d. 9. og dronning Louise - Europas svigerforældre, og har i den forbindelse fundet dvd’en “En kongelig familie” frem, den skal jeg se efter påskeferien.
  • Langt om længe endelig fået læst to bøger af Jesper Stein, hans serie om politimanden Axel Steen, spændende og gode bøger, men lidt voldsomme. Nu mangler jeg kun de to sidste i serien, så er jeg helt med.
  • Spist årets første is.
  • Kigget efter katte hos Kattens Værn, da jeg overvejr at købe en kat. 
    Fra min vej fra sidste mandag, så smuk en omvej hjemad. 

søndag den 14. april 2019

Intet nyt er godt nyt

Vi kan kalde det en lille blogpause, og jeg holder af min lille blog, men inspirationen og nogle ting i privatlivet har holdt mig væk. Det er intet alvorligt, bare nogle mindre ‘bump’ på vejen, der driller mig. 
Nu prøver jeg igen (igen) at få lidt mere liv i bloggen, dele små ting fra hverdagen, bøger, anbefalinger, lister osv. 
God søndag, her skinner solen, det er koldt, men så smukt. 



Eftermiddagstur

Uh, det bliver sværere at gå komme afsted på min lille eftermiddagstur nu, det er (selvfølgelig) koldt, blæsende og mørkt, når jeg begiver ...