lørdag den 27. oktober 2018

Lørdag morgen

 Endelig weekend, efter en lang arbejdsuge, hvor jeg har været alene på pinden, det gik så fint - omend jeg har sovet som en sten om natten. Det bliver dejligt med normale tilstande i næste uge.
Jeg er på landet nu, her er så dejligt og stille, ingen biler, ingen naboer der pusler, kun lidt fuglekvidder og vinden i træerne kan høres. Katten har lige været forbi mig, nu er den gået videre på sin tur i huset, ved min side ligger en bog, Hvor er stjernerne når det er lyst af Lisbet Lundquist, jeg har lånt den på biblioteket, den ligger også på Mofibo, som lydbog og e-bog, jeg har adgang til Mofibo, men nyder at sidde med en papirbog og ikke læse på en iPad. Nu jeg har bevæget mig over i bøgernes verden, så vil jeg lige nævne at jeg (langt om længe) næsten er færdig med mit hjemmebibliotek, jeg har fået købt en læse-/lænestol, og er ved at lægge sidste hånd på rummet, hvor der mangler lidt endnu, en lampe skal op og et skrivebord der skal opmagasineres. 
Hav en fantastisk dejlig lørdag.



lørdag den 13. oktober 2018

Ferie, ferie

Efterår og ferie = efterårsferie, sensommer, løvsommer, blå himmel og højt humør. 





søndag den 7. oktober 2018

I oktober vil jeg...

Min yndlingsmåned er oktober, jeg elsker efteråret, særligt oktober, hvor farverne er så smukke og gyldne. Min fødselsdag ligger også i oktober, i år er det en rund fødselsdag, jeg glæder mig. Har inviteret en lille, men den bedste del til min fødselsdag, som jeg holder på landet, da fødselsdagen (næsten) altid ligger i efterårsferien. En stille og rolig dag, lige som jeg ønsker det.

Her er mine ønsker og planer for oktober:

  • Nyde de smukke morgener ekstra meget, lige pludselig er det helt mørkt, når jeg cykler afsted til arbejde
  • Rydde op på kontoret, det skal snart forvandles til bibliotek og der skal indrettes et læsehjørne
  • På fototur, det er alt for længe siden, jeg sidst har taget det gode kamera i hånden og nydt en fototur
  • Gå flere ture, Damhussøen, Søndermarken, Frederiksberg have, det hele ligger i cykelafstand fra mig, så ingen undskyldninger
  • Forudbestille “Den tredje søster” af Sara Blædel, “Månesøsteren” af Lucinda Riley hos boghandleren
  • Fortsætte min gode rutine med at læse bøger, det er dejligt at trække benene op og fordybe sig i en god bog
  • Huske at drikke mere te, ikke kun kaffe
  • Nyde efterårsferien og komme helt ned i gear, inden uge 43 byder på ekstra travlhed på arbejdet. 

Det var nogle af mine ønsker for yndlingsmåneden oktober, håber du får en dejlig oktober. 

lørdag den 6. oktober 2018

Gråvejr

Billedet er fra i går, men kunne sagtens være fotograferet i dag, det er gråvejr, men heldigvis er det kun vejret og ikke humøret, der er gråt. Jeg hygger på landet, har kastet mig ud i at læse en af de “lyserøde” (chick lit) bøger, der er te i koppen og god musik i radioen. Lige nu har jeg alt hvad jeg kan ønske mig. 
Rigtig god weekend. 




Lørdag morgen

 Endelig weekend, efter en lang arbejdsuge, hvor jeg har været alene på pinden, det gik så fint - omend jeg har sovet som en sten om natten....