torsdag den 28. juni 2018

Ferie, ferie, ferie

I morgen begynder min sommerferie, det bliver så dejligt med en masse tid, tid til bøger, tid til cykelture, tid til bøger - mange bøger, tid til is, tid til foto, tid til en middagslur, tid til tid. Jeg er helt klar, det bliver fantastisk. 
Må du få en helt fantastisk sommer, ferie eller ej. 



onsdag den 27. juni 2018

Jeg...

Halløjsa, det er længe siden, jeg har været forbi, tiden løber og jeg forsøger at løbe med :-) Jeg lægger lige så stille ud med et af de nemme indlæg. 
Jeg...

  • Er dårlig til at tage imod et kompliment
  • Har døjet med søvnløshed på det sidste
  • Måske haft en lille antydning af stress, snart ferie, snart ferie...
  • Læst mange bøger, tror jeg er oppe på syv læste bøger i juni
  • Kan virkelig anbefale “Kastanjemanden”af Søren Sveistrup, den er lang, den er god
  • Forsøger at rydde op i gamle blade, om lidt tager jeg en stak med på vaskeriet
  • Nænner ikke at smide de dyre af magasinerne ud, nogen der vil have gamle udgaver af Jeanne d’Arc Living og Vakre hjem, så send en mail #selvhenter 
  • Har ferie om to dage

mandag den 11. juni 2018

Bogen på bordet #30

Min far anbefalede mig denne bog, så jeg fandt den på bibliotekets hylder, i øvrigt er det så hyggeligt, at gå på opdagelse blandt biblioteket mange bøger, tit reserverer og henter jeg blot mine bøger, går ikke så tit rundt blandt reolerne og lader mig inspirere til nye lån. Det må jeg blive bedre til fremover.
Tilbage til bogen, som bygger på forfatterens egne oplevelser, da han og hans kone 20 år tidligere opholdt sig et halvt år i Danmark. En fin bog, godt skrevet og levende fortalt. Så hvis du mangler lidt læsning, så kan denne anbefales. 


Titel: Den danske grevinde 
Forfatter: Wallace Stegner (1909 - 1993)
Forlag: Bianco Luno
Sider: 255
Udgivet: 1976, dansk udgave 2012
Lånt på biblioteket

Lørdag morgen

 Endelig weekend, efter en lang arbejdsuge, hvor jeg har været alene på pinden, det gik så fint - omend jeg har sovet som en sten om natten....