torsdag den 7. december 2017

Fred være med det

Et par oplevelser, der har irriteret mig i ugens løb. Er heldigvis et positivt menneske, så det er skrevet med et glimt i øjet.

  • Kom hjem søndag til en propfyldt postkasse, hvor der lå to identiske aviser og en kæmpe bunke reklamer, det pæne klistermærke med nej tak til reklamer og aviser betyder åbenbart ikke noget. Fred være med det, jeg tog bunken af uønsket indhold under armen og gik til papircontaineren og kom af med det.
  • At min pakke skal hentes på posthuset og ikke i pakkeboksen, jeg ellers havde bedt om, men der var ikke plads. Fred være med det, men lidt flere rum i pakkeboksen ville ikke skade, det er snart hver gang jeg må hente pakke på posthuset i stedet for pakkeboksen. Fik i øvrig en god cykeltur til posthuset og kom hjem med min (heldigvis) lille pakke.
  • Regnvejret onsdag morgen, min ellers gode regnjakke måtte opgive, min bluse var pænt våd og jeg havde ikke skiftetøj med. Fred være med det, jeg sætte mig ved radiatoren og tog en ekstra kop kaffe. 

2 kommentarer:

  1. Hvor er du bare positiv det kan man ikke andet end at blive glad over. Nogle gange kommer man bare nemmere igennem hverdagen med et 'fred være med det'. Så er der vel endnu et julegaveønske om en ny regnjakke/regntøj, det kan da ikke undværes. Ha en rigtig god weekend. Mikkel

    SvarSlet
  2. Tak for de pæne ord, Mikkel Ja, en ny regnjakke er et perfekt ønske til jul.
    Rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet

Lørdag morgen

 Endelig weekend, efter en lang arbejdsuge, hvor jeg har været alene på pinden, det gik så fint - omend jeg har sovet som en sten om natten....