søndag den 5. november 2017

 Lørdag ved vandet, lidt tanker på en søndag

Tilbragte noget af lørdagen med en dejlig gåtur ved vandet, gråvejr med lidt lys i det fjerne. Jeg nyder stilheden, roen der indfinder sig, skuldrene kommer på plads, jeg lader op til en ny uge. 

Søndagen er godt i gang, jeg skal hjem til byen senere, hjem til min hyggelige lejlighed, som jeg har boet i lidt over tre år nu, en gammel lejlighed fra 1950, knirkende og lidt skrå gulve, originalt køkken - men pænt og velfungerende køkken, mit ekstra værelse med mine mange bøger og oldefars skrivebord, sidstnævnte skal nok til noget opbevaring, da jeg har planer om et læsehjørne med en ny lænestol. 

Tanker på en søndag, nu vil jeg lægge iPaden væk og kigge i nogle blade, nyde formiddagen, inden turen går hjem. 

Rigtig god søndag til dig. 





1 kommentar:

  1. Det lyder som en god søndag. Håber den var dejlig. Kh Birgitte

    SvarSlet

Aftentur

Forleden aften cyklede jeg en aftentur, en hyggelig og fin tur i det smukkeste vejr. Mødte flere cyklister og gående, der også nød en dejlig...