tirsdag den 31. oktober 2017

Så er det igen tid

Jeg har fundet mine tørklæder frem fra skabe og skuffer, det er nemlig tid til at bruge dem igen. Det ender tit med den sædvanlige "knude", som bliver noget trivielt i længen, men det virker. Men vil gerne være lidt mere opfindsom, kom i tanke om denne video, hvor Wendy viser 25 måder at binde/sætte tørklæder.



mandag den 30. oktober 2017

På den anden side

Den sidste måned har jeg følt mig lidt “nede”, træt, en anelse stresset, sortseer (betaler min licens med glæde, så ikke på dén måde), trist, og så den manglende lyst til at åbne en bog, derfor er jeg næsten 100 % sikkert på, at jeg ikke når at læse 52 bøger i år, sådan er det bare. 

Det hele vender nu, humøret er på vej oppe igen, alt er godt. Der ligger en lille bunke bøger, der venter på at jeg skal læse dem. Jeg er klar. 

Hav en fantastisk mandag og uge. 


mandag den 23. oktober 2017

Der skal så lidt til

Første hverdag efter en dejlig efterårsferie, dynen var ekstra tung i morges og mørket hjalp ikke meget på det, men op kom jeg da, hverdagen kaldte og jeg var egentlig klar til en ny omgang med søde børn og søde kollegaer.
Havde tidligt fri, så jeg benyttede gåturen hjem til at gå en længere omvej, en god podcast (“Hej mor”) i ørene og gode sko, det kan anbefales. Jeg lod cyklen stå i morges, ville hellere gå, men i morgen er det tilbage på cyklen igen. Uden podcast i ørerne, kan ikke cykle og lytte til andet end trafikken samtidig, mit fokus skal være 100% på trafikken.

Denne uges ‘Der skal så lidt til’ er præget af naturbilleder, som sædvanlig, nogen deler madbilleder, jeg deler naturbilleder og sådan er vi alle heldigvis så forskellige. Men vil gerne huske at fotografere andet, så der er vil mere variation i billederne.


Alene på stranden, en lidt grå dag, men en god tur

"Vil du med ned" Går ned ad trappen mange gange,


På en dag med blå himmel og fine hvide skyer




Så pænt, jeg er misundelig :-)


Hvem sagde Morten Korch, så pænt og stemningsfuldt

Smukkeste farvekombination

lørdag den 21. oktober 2017

Ting, jeg har søgt efter...#1

...på Google, jeg er et nysgerrigt menneske, vil altid gerne vide mere og endnu mere, derfor bruger jeg nettet, i “gamle dage” ville jeg slå op i Den store danske encyklopædi, Lademanns leksikon osv., men den tid er vist efterhånden forbi, desværre, da jeg synes det er hyggeligt at slå op i et leksikon og ordbog. Ingen af delene bor i mine reoler, vist en enkelt synonymordbog, men heller ikke mere.
Tilbage til nogle af mine søgeord:

  • Det Stockholmske Blodbad (7 - 10.november 1520 efter den danske konge Christian 2.s erobring af Sverige)
  • Matador, datoen for første visning i tv. (11.november 1978)
  • Katatarina 2. (Har set flere udsendelser om Rusland på det sidste)
  • Niels W. Gade (dansk komponist, organist og dirigent (1817- 1890)
  • Edward 7. (1841 - 1910) (Regerede 1901 - 1910)
  • Matador Blueray (udkommer 26.oktober 2017)


fredag den 20. oktober 2017

På en gråvejrsdag

Gråt, gråt og endnu mere gråt, trods det grå vejr, så har det været en dejlig og hyggelig fredag. Faldt over et afsnit af “Huse for millioner New York”, sikke nogle boliger, sikke nogle priser.
Senere gik turen ud i det grå, en god tur, en tur langs vandet, jeg elsker området heroppe nordpå.
God fredag aften, her står den på Alle mod én på DR1.
God weekend.


torsdag den 19. oktober 2017

Hilsen fra ferielandet

Så blev det torsdag, udenfor regner det, indenfor er her lunt og hyggeligt, dagen tredje kop te er ved min side, “Lady Grey”, én af mine favoritter. Jeg kan ikke sove længe, heller ikke i ferier, så jeg har været oppe siden lidt over seks, jeg nyder mine stille morgener, resten af huset sover endnu - selv katten, den har fundet et godt sted med varme i gulvet. Efterår, jeg kan ret godt lide dig, selv på de grå og våde dage.
Jeg har shoppet, ingen bøger denne gang, jeg fik blandt andet penge til min fødselsdag, så jeg har købt nogle tallerker, krus og et kalenderlys. Billeder skal jeg nok dele, og mine gaver også, men først når jeg er tilbage i hovedstaden.
God torsdag, nyd den og send et smil ud i verden :-)

Billederne er fra forleden, hvor vi var heldige med blå himmel



lørdag den 14. oktober 2017

Må jeg anbefale

Denne lille bog, som gemmer på mange fine ord, jeg læste den på et par dage, kunne godt have læst den på en enkelt dag, men pga arbejde og hverdagslivet blev den fordelt, hvilket var godt. Noveller, som hver på sin måde rørte mig, gjorde mig eftertænksom, lyst til at læse dem igen på et senere tidspunkt.
Jeg lånte den på biblioteket, stod i kø til den, og efter mig stod flere på listen til at låne den. Det kan jeg godt forstå, at der er mange, der vil læse den.

Efterårsferie

Lige nu er himlen grå, ingen regn, blæsten er nærmest ikke eksisterende, teen er drukket. Første dag i ferien er startet ret fint, jeg vågnede allerede klokken 4, fik sovet et par timer mere, duer ikke til at sove længe - heller ikke når jeg sover falder i søvn på den anden side af midnat, men så er der en god grund til en lille morfar senere :-)
I morgen er det min fødselsdag, og jeg har inviteret familien til frokost og kage, jeg glæder mig. Jeg holder af fødselsdage og efteråret.
Dette indlæg er skrevet på min iPad, har købt en app, da den jeg tidligere har brugt, ikke virkede på den nyeste opdatering, så måtte lure og valgte en, som jeg må vænne mig til. Men mon ikke det går, jeg tror det.
Hav en fantastisk weekend, og ferie, hvis du også har det.

onsdag den 4. oktober 2017

I dag...

...mødte jeg (frivilligt) 45 minutter tidligere på arbejde. Spørg ikke hvorfor, men hyggeligt var det. 
...købte jeg en pæn sukkulent i Brugsen
...købte jeg også clementiner (Uhm)
...har jeg startet på at skrive flere indlæg, dog uden det store held. 
...har jeg lavet pastinakmos

Om lidt er det tid til endnu en omgang af Den store bagedyst. Jeg skal kigge med. 

mandag den 2. oktober 2017

Øjebliksbillede

Rydder op i gamle magasiner, og det er efterhånden blevet til en del. Men der skal sorteres med hård hånd, nænner næsten ikke at smide dem ud, så smutter nok forbi genbrugsbutikken i løbet af ugen. 






Lørdag morgen

 Endelig weekend, efter en lang arbejdsuge, hvor jeg har været alene på pinden, det gik så fint - omend jeg har sovet som en sten om natten....