søndag den 1. januar 2017

Godmorgen 2017

Allerførst vil jeg ønske godt nytår, håber 2017 må blive et fantastisk dejligt år.

Selv om klokken var et godt stykke på den anden side af midnat, da jeg gik i seng, vågnede jeg alligevel tidligt (=mulighed for en middagslur senere), så jeg har nusset rundt, klappet og fodret katten, som i øvrigt ikke kunne være med kold og ligeglad med fyrværkeri og kanonslag i aftes/nat. Dagens/årets anden kop te står ved min side, en klassisk Earl Grey, radioen er som sædvanlig stillet ind på P2, det er kulsort udenfor, for en time siden, blev der skudt et par raketter afsted.

I 2017 vil jeg gerne blogge mere, jeg har tidligere skrevet, at jeg gerne ville "tilbage til start", hvor jeg delte stort og småt fra hverdagen næsten dagligt, min blog er ikke stor, men jeg har fine læsertal, som jeg er glad for. Som tidligere nævnt har jeg aldrig ønsket at min blog skulle være mit arbejde, blot et tillæg til min hverdag. Men i 2017 må der flere indlæg på bloggen, og jeg er allerede godt i gang :-)

Nu vil jeg skrive en kladde til endnu et indlæg, som skal handle om mine ønsker for 2017 

Hav en fantastisk dejlig 1. januar 2017!

2 kommentarer:

  1. Godt nytår og jeg glæder mig til at læse med i 2017 😊 Kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, glæder mig til også at følge med på din blog i 2017. Et rigtig godt nytår til dig og dine.
      Kh.

      Slet

Ferielæsning

Så er der kun to arbejdsdage tilbage, så begynder min sommerferie, jeg glæder mig. Glæder mig til at slappe af, komme helt ned i gear, sove ...