onsdag den 23. december 2015

Når du ser et stjerneskud

Den sang bliver lige nu spillet i radioen, jeg lytter for det meste, næsten altid til P2, klassisk musik er lige mig, særligt om morgenen og formiddagen, stille og roligt. Lige nu sidder jeg ved min PC, som jeg har taget med på juleferie, der er nogle ting, jeg skal ordne, som kun kan ordnes fra den. Det er nu helt rart, at sidde ved den, når jeg laver ting på bloggen - det er ikke altid helt nemt fra iPad eller iPhone. På bordet ligger økologiske æbler og appelsiner, i 2015 er jeg gået over til (næsten) kun at købe økologisk, det ligger så naturligt nu, at gå efter det røde Ø. Mælk, visse grøntsager og æg har jeg altid købt økologisk, Men her i 2015 er jeg gået All In på økologien.
Tilbage til bordet, der står står en kop te og en flot buket røde tulipaner, som jeg købte i går. Denne vinter første buket.
I dag skal de allersidste ting købes, alle gaver er for længst i hus, og de er pakket ind. Jeg elsker at pakke gaver ind, og give gaver. For første gang i mange år, ligger der ingen bøger fra mig under træet!! Man skal jo prøve noget nyt :-)
Jeg vil drikke resten af min te, ønsker en fantastisk dejlig 23. december.


2 kommentarer:

  1. Hav en dejlig dag. Jeg kunne godt bruge en dag hjemme, men er på arbejde med en kæmpe forkølelse. Heldigvis kan jeg smutte hjem på sofaen kl. 14,30. Glædelig jul. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. God bedring, så træls at være syg. Glædelig jul også til dig, Birgitte.
      Kh.

      Slet

Ferie

Jeg nyder sommerferien, bloggen er sat på pause indtil august.  God sommer :0)