tirsdag den 1. december 2015

December-sang

Eller jeg kunne også skrive "Det sørme, det sandt, december", for i dag er det (endelig) 1. december
 :-) Og i år har jeg besluttet, at jeg vil finde juleglæden frem og rigtig julehygge, så jeg var i kælderen i søndags, hvor jeg fandt mit julepynt frem, julepynt som jeg faktisk ikke havde oppe sidste år, hvor jeg ærlig talt ikke rigtig var i julehumør. Jeg har aldrig været det store julemenneske, ikke sur over julen, bare aldrig rigtig gået op i nisser osv. Men i år skal det altså være, så jeg har pyntet lidt op, blandt andet hr. og fru julemand, som er ca. 40 cm. høje, de står så fint i stuen og holder øje med det hele.
Jeg tænker at skrive et indlæg, hvor jeg viser lidt mit yndlings julepynt frem, der hører hr. og fru julemand til.

Denne sang vil i hvert fald sidde fast i mit hoved det meste af dagen, ganske som den plejer :-)
Rigtig god 1. december til dig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Siden sidst

Halløjsa! Så er jeg tilbage på min lille blog, det blev en længere pause/ferie fra den. Jeg startede op på arbejde igen for 14 dage siden, h...