tirsdag den 31. december 2013

Årets sidste dag

Håber I har nydt juleferien, og er klar til en dejlig nytårsaften? 
Jeg mangler stadig at skrive og udgive nogle indlæg fra Decemberlegen, bl.a. fortælle om mine gaver, om jeg kommer til at gøre det, det er ikke helt sikkert. På en måde er det jo ved at være for sent, julen er overstået, det samme er december,  og et nyt år er lige om hjørnet. 
Mine gaver viser jeg gerne frem, men nok først når jeg hjemme hos mig selv igen, hvor mit pc er - har kun min iPad med, og hvor god den end er, så kan jeg bedst lide at ordne billeder på min pc. 

Jeg har gået nogle gode, lange ture her i det smukke område. Været ved havnen, set hvordan 'Bodil' har vist tænder. Billederne ligger på mit kamera, så ingen billeder fra havnen endnu. 
Taget tur til Hillerød, været ved det smukke Frederiksborg Slot. Var ikke den eneste, der var ude at få motion og frisk luft, der var pænt besøgt. 


Jeg har forudbestilt sæson 4 af Downton Abbey, som udkommer sidst i januar. Den glæder jeg mig til at se.







tirsdag den 24. december 2013

Decemberleg 24: Juleaften

Juleaften, hvor hele familien, så vidt det nu er muligt, samles. Julemanden der gøres klar, så det dufter i hele huset. Kartofler der skal skrælles, det er mit job (blev klaret i går) Bordet skal dækkes med det fine juleporcelæn. 
Den lange gåtur om eftermiddagen (måske i snevejr), en tur på kirkegården og lægge blomster hos dem, der ikke er mere. 
Julemusik, levende lys, nødder, frugt, stemningen, og travlhed,der næsten altid være der. 
Disneys juleshow tv, som jeg ellers ikke har set de sidste mange år. 
Juletræet med sin pynt, gaverne der lægger under det. 

Ønsker alle en glædelig jul. 

I øvrigt er dette mit indlæg nr. 600, ikke fordi, jeg tæller, men lagde mærke til det på oversigten af indlæg. 






mandag den 23. december 2013

6 år

I aften er det seks år siden, jeg skrev mit første indlæg på bloggen. Som tiden dog går, og jeg fortsætter gerne med at dele mine små hverdagsskriverier.




Decemberleg 21, 22 og 23

21. Det er først rigtig jul når...
Alle julegaver er i hus, og sidste arbejdsdag er afsluttet. Julegaverne var ret hurtigt i hus, juleferien startede torsdag eftermiddag.

22. 4. søndag i advent
I går passede vi min niece, vi var i skoven og ved havnen. Ved fiskehandleren blev der købt fiskefars, så vi kunne lave fiskefrikadeller. Det var en hyggelig måde at tilbringe dagen på.

23. Juleforberedelser 
I morgen er det juleaften...
I dag skal der laves risengrød, skrælles kartofler, finde juleporcelæn frem fra skabet. Købe en mandelgave, til én gæst! som jeg ved ikke ville bryde sig om, at få den mandelgave, jeg allerede har købt.
Som tidligere skrevet, så var julegaverne tidligt købt, det samme er maden osv. Jeg kan ikke klare, at meget skal gøres i sidste øjeblik. Kontrolfreak... :0)

fredag den 20. december 2013

Decemberleg 18, 19 og 20

Har valgt at lægge de sidste dage sammen i ét indlæg. Juletravlhed og arbejde er grunden til, at jeg ikke har fået skrevet indlæg. 
Nu er jeg hos mine forældre i Nordsjælland, og julefreden har indfundet sig.

18: Indendørs juleaktiviteter: 
En liste over nogle af mine favoritter, når det handler om juleaktiviteter indendørs:
  • Sæt en god film på
  • Klip julepynt
  • Julebag
  • Puslespil og andre spil
  • Rengøring, nok ikke så morsomt, hvis man har inviteret gæster til juehygge :o)
  • Læs en bog, få læst den bunke magasiner, der nærmest altid ligger næsten urørt
19: Juletraditioner 
Lidt rodet fortælling om juletraditionerne i min familie
Hvor end jeg gerne ville, så kommer jeg ikke fra en familie, hvor vi hver jul er taget i kirke. Det synes jeg ellers ville være en rigtig god tradition. Måske skulle jeg starte den selv...
Da jeg var barn, var vi hos min mormor og morfar hver juleaften, og hos min farmor og farfar Lille juleaften. Senere, da kun min mormor var tilbage kom hun hos os, og jeg nåede at have den store fornøjelse og glæde, at holde juleaften for mormor og resten af min familie. 
Julemaden er både and og flæskesteg, hvide og brune kartofler osv. Jeg skræller og piller kartoflerne, min søster bruner kartoflerne, min far står for resten. Mens min mor klarer risalamanden. Resten af familien sørger for hygge og dækker bordet. 
Jeg sørger for altid at finde tid til en gåtur, om det så er alene eller jeg har selskab, bare jeg får min vandretur juleaften. 


20: Syslerier: 
Jeg er ikke særlig kreativ, jeg har ikke fingrene tålmodighed til f.eks. at sy og strikke - ville dog ellers gerne. 
I det nye år vil jeg gerne begynde at male igen, det gjorde jeg for nogle år siden - ikke noget særligt, men ganske hyggeligt. 


tirsdag den 17. december 2013

Decemberleg 17: Fremtidsdrømme

Det er svært at spå - især om fremtiden.

Jeg har skrevet mig op til en ny lejlighed, så mit håb er, at det går i opfyldelse i nærmeste fremtid :o)

Ellers har jeg ingen store fremtidsdrømme, udover:


  • Et godt helbred
  • Beholde mit arbejde i mange, mange år endnu
  • Slippe helt af med min fobi
Og så blev jeg helt blank, måske bliver listen udbygget senere.




mandag den 16. december 2013

Demberleg 16: Julegaveønsker

Disse fine vaser fra Kähler er jeg glad for. Ejer allerede en sortstribet, men den grønne, blå og gule, må gerne gøre den sorte selskab. 

Billede lånt Kahlerdesign.com 
Denne taske har jeg tidligere vist her på bloggen, men den er stadig på min liste ønskeliste.
Billede lånt hos kirkogskov.dk
På ønskelisten er der selvfølgelig også bøger, bl.a. om Poul Reichhardt, og Amalienborg.

søndag den 15. december 2013

Decemberleg 15: 3. søndag i advent

Decemberleg 14: En film jeg næsten lige har set

Dette indlæg skulle være udgivet i går, men faldt i hyggeligt selskab i går eftermiddag, derfor kommer det først i dag. 
Jeg så Nøddebo Præstegaard (1974) forleden, da den blev vist på TV2 Charlie, som en af deres kalendergaver. Hver eneste jul må jeg se en julefilm, faldt altså over denne. Den ene halvdel af mig synes, at den er noget værre noget, den anden halvdel, synes den er sød og hyggelig. Og hvis man ikke forventer mere, så er den s.. udmærket som underholdning. 
Ser den sikkert igen til næste år. 
Og se så al den sne, så hyggeligt. Vi må vist tage til takke med en grå jul i år. 


lørdag den 14. december 2013

Godmorgen

Udenfor er det grå og vådt, radioen er tændt, i mit nyindkøbte krus er varm te - det er lørdag, og jeg nyder en stille og rolig morgen, inden jeg snart tager ud for at købe gavepapir. Dagen skal blandt andet, bruges på indpakning af julegaver, og et par fødselsdagsgaver.
Rigtig god lørdag.

fredag den 13. december 2013

Decemberleg 13: Udendørsaktiviteter (hvid jul)

Skulle vi få en hvid jul i år, så vil jeg nyde at gå tur i skoven med dem, jeg har kær, høre sneen knirke under støvlerne, trække huen ned om ørerne, få røde fingre fordi kameraet bliver flittigt brugt, bygge en snemand og måske en sneboldkamp. Se børnene kælke på kælebakken, måske selv tage en tur. 
Bliver julen ikke hvid, så går vi bare tur alligevel -bare uden snemand og sneboldkamp. 





torsdag den 12. december 2013

Decemberleg 12: Julepynt

Dagens emne er julepynt. Jeg har ikke pyntet voldsomt meget op i år, men min mormors kirke og en julemand i sin kane er fremme. Det er noget af det julepynt, der står mit hjerte nærmest :o) 
Kirken arvede jeg fra min mormor, da hun gik bort for fem år siden. Faktisk plejer jeg at lave et snelandskab, hvor kirken står midt i det hele og ser så fin ud. Bare ikke i år, men bestemt igen næste år.
Julemanden i sin kane, den er også gammel, aner ikke hvor gammel den er. Men kan da huske den fra min barndom. Den står fremme hele året, uden for sæsonen bor den på elmåleren i gangen. 


onsdag den 11. december 2013

Decemberleg 11: 11.12.13 - Hvad laver du i dag?

Det er en særlig dag i dag - 11.12.13 - gør ikke noget ud af dagen.
Jeg stod op til sædvanlig tid, tog på arbejde, senere til teammøde, cykle hjem i næsten mørke, hente pakke i pakkeboksen (genialt, så man slipper for køen på posthuset i Føtex). Spise aftensmad, se tv avis, snakke i telefon, mødes med min søster, klappe katten.
Hvad resten af dagen bringer, det aner jeg ikke. Skal i hvert fald se 'Guld på Godset, Jul' i aften.

Ganske almindelig dag med en sjov dato.

Rigtig dejlig aften.
I  morgen er der atter en dag


Romanza

Da jeg så reklamen for denne cd i tv, vidste jeg med det samme, at den måtte jeg eje. Bestilte den hos cdon, da jeg alligevel skulle bestille nogle julegaver hos dem. I går lå den så i min postkasse, og jeg er ikke blevet skuffet. Fire cd'er med smuk, yndig og romantisk musik. Jeg er solgt :-)
Rigtig god onsdag.

Billede lånt hos cdon.dk 

tirsdag den 10. december 2013

Decemberleg 10: 10 tilfældige facts om dig (mig)

1. Jeg cykler mindst 15 km. hver dag
2. Mit kælenavn er Trine
3. Elsker at se gamle danske film
4. Ser for det meste kun TV Avisen på DR1. Ser nærmest aldrig Nyhederne på TV2.
5. Har gået på en fobiskole
6. Drikker te hjemme, og kun kaffe, når jeg er på arbejde
7. Har stadig min samling af servietter og postkort, som jeg samlede på, da jeg var barn
8. Yndlings serie: Matador
9. Jeg tager altid skoene af hjemme eller når jeg besøger andre.
10. Har aldrig røget

mandag den 9. december 2013

søndag den 8. december 2013

Decemberleg 8: 2. søndag i advent

Det regner, jeg har været ude i dag - heldigvis inden regnen rigtig begyndte. En gåtur på volden, et smut i Netto og i kiosken og så direkte hjem.
Nu har jeg sat mig til rette i sofaen med en god film på dvd'en og varm kakao i koppen.
Egentlig ville jeg have taget toget til Nordsjælland for at besøge mine forældre, men da halsen stadig driller, er jeg blevet hjemme. Desuden vil jeg ikke smitte mine forældre.
Sådan er min 2. søndag i advent indtil videre :-)

Morgenbillede

Er ikke nået så langt med adventslyset 

Fristelse fra kiosken :o) 

lørdag den 7. december 2013

Decemberleg 7 - Hvad forbinder du med julen?

Spørgsmål: Hvad forbinder jeg med julen? 
Svar: Hygge.
Så kort kan det siges. Ét lille ord på bare fem bogstaver H Y G G E

Der er også travlhed, stress, børn der glæder sig, julegaver der skal købes, hvem holder jul hvor og hos hvem, maden der skal købes og tilberedes, og jeg kunne blive ved.

I år tog jeg den nemme løsning, har bestilt de gaver der kunne bestilles online, så er de i hus. Nu skal de bare pakkes ind. 

Jeg forsøger at holde fast i det lille ord - H Y G G E, for jeg har det med at blive stresset ,og til sidst lidt træt af julen. 
Julefilm forbinder jeg bestemt også med julen. 







To billeder fra min lørdag, og en god film

Tror min arbejdsgiver er tilfreds med at mine sygedage ligger i weekenden :-) Det begyndte i går aftes med øm hals, og er fortsat med det i dag. Heldigvis er det ikke blevet værre, håber det bliver ved det.
Ville ellers gerne have været en tur ud i det blå og kolde vejr, men måtte pænt blive hjemme og pleje mig selv.
Har lånt filmen 'Gosford Park' på biblioteket, har set den før, men kan sagtens tåle et gensyn. 




fredag den 6. december 2013

Decemberleg 6: Den bedste julekage

Den bedste julekage efter min mening er Julens krydderkage, som jeg har fra Tørsleffs blå bagebog. Den bager jeg flere gange op til jul. Bagebogen har jeg fået af min mor. Kan ikke se, hvilket år denne udgave er fra, men den er fra 58. oplag. Opskriften på julekagen kan findes på nettet, bare søg efter julens krydderkage :o)

Ikke det bedste billede.

torsdag den 5. december 2013

Decemberleg 5: Et kreativt indslag

Et kreativt indslag, puha - det ikke så godt. Jeg er ikke så kreativ mere, da jeg var yngre elskede jeg håndarbejde, kom hjem med mange hjemmelavede gaver til mine forældre.
Måske skulle jeg lade mig inspirere at denne video, og være lidt kreativ.


onsdag den 4. december 2013

Decemberleg 4: Kærlighed

Efter en lang dag, sidder jeg træt i sofaen. Dagens emne på Decemberlegen er kærlighed. Kærlighed er et stort ord - kærlighed mellem to mennesker, kærlighed til livet, familien, dyr, musik osv.
Jeg vælger at vise et billede af min søde, bløde, frække kat. Hun er en ældre dame på 16 år, men stadig frisk og lige så fræk, som da jeg fik hende for 13 år siden.


tirsdag den 3. december 2013

Decemberleg 3: Fælder du selv juletræ eller køber du?

Køber, køber og køber. Det har vi gjort lige så længe, jeg kan huske. Det lyder ellers rigtig hyggeligt og nostalgisk selv at fælde juletræ. Måske i år... Skal lige have overtalt min far.
Kan desværre ikke finde noget billede et pyntet juletræ, men fandt da et billede af grantæerne i haven :-)

mandag den 2. december 2013

Da jeg nærmest faldt af cyklen

Okay, en lidt overdrevet overskrift, men da jeg cyklede til arbejde i morges, så jeg dette smykke syn. Kiggede mig tilbage, ingen cykler eller biler, så hoppede af cyklen, trak ind på en mark og frem med min iPhone, så jeg kunne forevige den smukke solopgang. 

Decemberleg 2: Julen - hvad skal der ske?

Omkring d. 19. december starter min juleferie, den bliver lang - møder først på arbejde igen d. 6. januar.
Jeg tilbringer ferien, og dermed også juleaften, hos mine forældre i Nordsjælland. De bor i et naturskønt område - tæt på skov og hav. Jeg glæder mig allerede til de lange traveture i det smukke område.
Juleaften og juledagene er min søster, svoger, niece og nevø, min bror, og et ældre familiemedlem hos os, det bliver dejligt at have næsten hele familien samlet igen.





søndag den 1. december 2013

Decemberleg 1: 1. søndag i advent

Klokken var godt 5.30 da jeg vågnede i morges med hovedpine, som heldigvis forsvandt efter et bad og en pille. Radioen blev tændt, det samme blev alle stearinlysene i stuen, og jeg satte mig godt til rette i sofaen, lavede lidt om på bloggen, mens katten lå ved min side. 
Da klokken var over 8, gik jeg en tur, og kom forbi Netto for at handle lidt. 
Min 1. december og første søndag i advent er ellers gået med motion, biblioteksbesøg, cykeltur på Volden, se juletræet blive tændt (altså lysene på træet :o) ) 
Nu er der Price og Blomsterberg i tv, og jeg lader op til en ny arbejdsuge. 

Morgenstemning

Aftenstemning 

Decemberleg

Fandt denne lille, sjove decemberleg hos Frk. Stubba, og fik lyst til at lege med :-)


1. december

Så kom den, den første dag i december. Jeg tyvstartede med at julepynte i går. I dag vil jeg cykle ned for at se byens juletræ blive tændt.
Rigtig god søndag, og første søndag i advent.

Ferie

Jeg nyder sommerferien, bloggen er sat på pause indtil august.  God sommer :0)