søndag den 4. marts 2012

Søndagsnydning

Sidder i mit hyggelige køkken, på min slagbænk ved oldemors spisebord, hvor mormors dug er lagt på. Ved min side er min iPhone, jeg lige har snakket med søsteren min, et par magasiner og en kop hvid te. Katten sidder og kigger  sad og kiggede ud af vinduet, radioen er tændt på P2. I ovnen er middagsmaden, kylling og lækre rodfrugter.
Vindharpen i vinduet kommer med lyde, det blæser udenfor. Tidligere var jeg ude at cykle en lille tur, det var koldt og blæsende. Har læst Julie Hastrups krimi - 'Blodig genvej' - i weekenden. Har endelig fået hul på min læselyst. Næste bog i bunken venter.
Det er snart tid til at tænde lys, solen er snart væk. Jeg lukker vinduet og vindharpen tier, teen er næsten drukket, jeg skal kigge til maden.
Søndag er dejlig, og det bedste er, at søndagen lagt fra er slut.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ferielæsning

Så er der kun to arbejdsdage tilbage, så begynder min sommerferie, jeg glæder mig. Glæder mig til at slappe af, komme helt ned i gear, sove ...