søndag den 29. maj 2011

Gæt en kirke

Igen i dag lod jeg (næsten) skæbnen råde, hvor dagens cykeltur skulle gå til. Kom forbi denne meget yndige kirke.
Nogen bud på hvad det er for en kirke..., se svaret nederst ;-)



Det er Rødovre kirke, meget smuk kirke.

lørdag den 28. maj 2011

Lørdag i gråt

Selv om solen ikke var i humør, til at skinne gennem skyerne i dag, cyklede jeg alligevel af sted. Det var koldt, til at starte med. Jeg cyklede kun lige ud, og pludselig var jeg ved den smukkeste kirkegård, som også mindede om en park. Brugte lidt over en time, på at gå tur på kirkegården. Meget stemningsfyldt, må jeg sige. Mødte stort set ingen mennesker, jo en enkelt stavgænger.
Tror måske, at jeg i morgen igen skal lade skæbnen råde, hvor jeg skal hen :-)
På vejen hjem, cyklede jeg forbi det lille gadekær.


fredag den 27. maj 2011

F = fredag og fridag

Udenfor er det lidt gråt, ingen regn, ingen torden. Glade børnestemmer fra den lokale skole, 9. klasse har sidste skoledag i dag. Det skal fejres kan jeg høre, og selvfølgelig skal det da fejres.
Min fredag står på hygge, lidt husligt arbejde, som gulvvask, og en lang cykeltur.
God fredag.


tirsdag den 24. maj 2011

Tiden løber...

...og jeg løber med. Derfor har jeg ikke været meget på bloggen, desværre. Når jeg er hjemme, så er det ikke computeren, jeg bruger mest.
Fredag er (måske) en fridag, så weekenden er 3 dage lang. Glæder mig.


søndag den 22. maj 2011

På gale veje

Det var jeg dog ikke, men det kunne godt virke sådan, når jeg mødte den ene pil efter den anden, der pegede den modsatte retning.

torsdag den 19. maj 2011

tirsdag den 17. maj 2011

Regnvejr

  • Gummistøvlerne er fundet frem fra skabet, det samme er regntøjet.
  • Jeg har stadig hovedpine.
  • Min cykel blev færdig i går, så jeg fik cyklet 10 km. hjem.
  • Fredag er fridag
  • Der er en pakke på vej til mig (nærmere info følger)





mandag den 16. maj 2011

Jeg håber...

...at det bliver i dag, cykelsmeden ringer og fortæller, at min cykel er klar til at blive hentet.

Jeg savner den og mine daglige cykleture så frygteligt!

søndag den 15. maj 2011

Hvor mange kærester har du...

Der må pustes :-)

Tidsfordriv

Vel hjemme efter en tur i det naturområde, som nærmest ligger i min 'baghave', det blev til 5 km. travetur, desværre i lidt gråvejr. Men det var en dejlig tur. Nu er solen kommet frem, og jeg sidder indenfor og lægger billeder over på den eksterne harddisk. Det tager tid, det gør sådan noget jo, når man ikke husker at gøre det jævnligt.
Kartoflerne til middagsmaden er ved at blive kogt, vaskemaskinen skal også i gang med en enkelt vask.
I aften kommer 3. og sidste afsnit af 'Herskab og tjenestefolk', lidt ærgeligt at der ikke er lavet flere afsnit, synes jeg.





Godmorgen, søndag

Blev vækket af solen, en kat i fodenden og et kor af fugle udenfor. Dejlig måde at vågne på.
Radioen er tændt på favorit kanalen, om lidt vil jeg sætte vand og over til en kande te. Det er søndag, det er dejligt med masser af tid.
Hvis ikke min cykel var hos cykelsmeden, så var jeg cyklet en tur. Senere vil jeg gå en lang tur, måske lokke søsteren og hendes hunde med.

søndag den 8. maj 2011

På tur med S-toget

I dag skal jeg til Hillerød, tager toget om små tre kvarter. I tasken er der en god bog, et par magasiner og min iPod, men tror nu ikke jeg får læst meget, jeg bruger sikkert tiden på at kigge ud af vinduet ;-)
Lidt billeder fra turen følger helt sikkert.

I mit 'drivhus' (= min altan med vinduer) ligger min topmadras til tørre, i næste weekend er det dyner og puder, der får en tur i vaskemaskinen.

I går fik jeg cyklet en dejlig tur, var nede og se til 'mine' får og heste, desværre kom jeg af sted uden mit kamera (fjols!). Men der bliver flere tur ned til mine firbenede venner.

Fra sommeren 2010

fredag den 6. maj 2011

Weekend

Klokken 12.55 har jeg weekend, hopper på cyklen og ud i det blå. Det skulle blive dejligt vejr, så det tror jeg på :-)

onsdag den 4. maj 2011

Matematik

I dag skal de unge mennesker til matematikprøve, der er pakket små kasser med blyanter, viskelæder, linealer og andre ting, som eleverne kan låne. Jeg er sikker på, at mange nogen af dem har glemt deres penalhus, som de plejer at gøre. Jeg forstår det ikke, men det er jo heller ikke meningen ;-)
God onsdag.

søndag den 1. maj 2011

Solskins søndag...

...i hvert fald indtil videre. Jeg vågnede lidt over 5, solen var på vej op, så det kunne jeg da også gøre. Det er lige vejr til en cykeltur, men min cykel er hos cykelsmeden, til et eftersyn (det skal man jo huske at gøre), så det bliver ikke til nogen cykeltur for mig denne morgen. I stedet har jeg sat dagens første vask over.

Der skal så lidt til

Disse indlæg plejer jeg at udgive om mandagen, men ingen regler, som ikke kan brydes eller bøjes, derfor snupper dette indlæg på en rar fred...