søndag den 26. september 2010

Søndagshygge

Så er denne søndag snart slut, i morgen er det hverdag igen. Det har været en dejlig dag, har haft besøg af noget familie, set en sød film i tv, lavet gulerodssalat, læst Lone Rasmussen's bog færdig, været ude på en dejlig cykeltur og et smut forbi købmanden.
Madpakken til i morgen skal klares, det gør jeg om et øjeblik, så jeg er klar til at se Borgen.
I morgen skal jeg et smut på biblioteket og aflevere bøger, som alle er reserveret til andre lånere.

B = Borgen

Vågnede før klokken var 5, det er virkelig tidligt, men kunne ikke sove længere. Klokken var 23 da jeg gik i seng. Måske er en lille lur tiltrængt senere på dagen. Har brygget en kop latte, som jeg nyder, mens radioen sender klassisk musik ud i stuen. Katten, som ellers er mit vækkeur, ligger på gulvet og spinder højt. Hun har fået en lille tår skummetmælk i sin skål, det er nok grunden til hendes velvære :-) Om en lille måneds tid har jeg haft hende i 10 år, vi har boet 3 steder sammen.Hun bliver 13 år i år, en ældre dame, men det mærkes ikke i dagligdagen. Der er stadig fuld fart over hende.
I aften starter Borgen på DR, og jeg glæder mig til at se den. Elsker en god dansk serie, har desuden stor interesse for politik, så det passer jo perfekt.

Billedet er lånt fra dr.dk/borgen
Er så småt ved at forberede min fødselsdag, som er i næste måned. Opskrifter skal findes og måske afprøves. Familie og venner er inviteret. Mere information om dagen og hvad jeg finder på, skal jeg nok skrive et indlæg om.
På litteratursiden (læsning af bøger) går det fint. Jeg er endelig ved at være færdig med Maria Hellesberg's "Dronningeskolen". Har lånt den på biblioteket, jeg er den eneste låner af bogen pt., jeg har fornyet den et par gange. Har læst andre bøger, mens jeg læser "Dronningeskolen", derfor er det ikke gået så hurtigt. Lige nu er jeg ved at læse "Fra pæn pige til Powerprinsesse". Den kan jeg anbefale, den er virkelig god. Bogen er skrevet af Lone Rasmussen.Overvejer om jeg mon skulle give mig selv en fødselsdagsgave, det kunne sagtens blive den bog, da jeg gerne vil genlæse den. Køen på biblioteket er lang, så jeg kan ikke beholde den alt for længe :-)
Det var mine tanker på sådan en tidlig søndag morgen.

lørdag den 25. september 2010

Gråt i gråt

Vejret er gråt i dag, det er humøret ikke.
Om lidt skal jeg et smut ud og handle lidt ind. Det er lørdag, weekenden er godt i gang, det er dejligt.

fredag den 24. september 2010

Fredag aften

En kop latte og lidt magasiner, som på forunderlig vis kom med mig hjem fra indkøbsturen tidligere i dag. Kl. 20 skal jeg se Talent på DR1, én af mine favoritter med er i aften - jazzsangeren Retah.

Hygge på en fredag aften


tirsdag den 14. september 2010

Tjeklisten

  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • Skiftesko
  • Skiftetøj
  • Madpakke
  • Den sædvanlige flaske vand
  • Godt humør
Det var vist det hele.
Turen bliver en våd omgang, men, i følge DMI, kan jeg komme tør hjem i eftermiddag. Det er da altid noget.

mandag den 13. september 2010

En skøn mandag

I morges havde jeg ikke troet, at jeg ville holde til en hel dag på skolen, havde det underligt i kroppen. Heldigvis hjælp cykelturen og en gang oprydning på biblioteket på det, så jeg er nu 100% frisk igen.
Solen skinner, det er da bare skønt.
Posten har afleveret det nye nummer af BoligLiv, så det vil jeg hygge med, mens jeg drikker et glas hvid te og nyder solen.

Godmorgen

En mørk morgen, men vist ikke så våd. Radioen sender musik ud i stuen, katten løber rundt i hele lejligheden og snakker, jeg sidder stille og roligt med et glas hvid te. Det er mandag, en ny uge er startet. Jeg er næsten klar :-)
Ved min side ligger bogen "God mad, let at lave". Det er i den, jeg skal finde inspiration til mit "Projekt aftensmad" - Kalkun i paprika, det lyder slet ikke så tosset.
God mandag.

søndag den 12. september 2010

Inspiration

Det var meningen, at jeg skulle se filmen "Julie & Julia" i går aftes, men faldt over DR2's Temalørdag, som var meget spændende og meget gribende.

Så derfor først filmen her til formiddag (var jo igen meget tidligt oppe). Det var en god og inspirerende film, som jeg gerne vil se igen på et senere tidspunkt. Den er faktisk allerede tilføjet til min ønskeseddel.
Nå, men jeg har siddet på nettet og søgt på madblogs, har fundet mange spændende. Jeg vil jo gerne gøre noget mere ud af madlavningen (*host, host*). Det vil jeg faktisk gerne :-)
Har fundet to hjemmesider, som jeg gerne vil anbefale andre:
Jeg finder sikkert frem til flere gode madblogs, men det er i hvert fald en start.
Har desuden fundet mine kogebøger frem. Ja, jeg ejer op til flere kogebøger, desværre bliver de ikke brugt nær så meget, som jeg kunne ønske.
Dagen i dag, d. 12. september 2010, lover jeg, at jeg vil gøre mere ud af min madlavning, og ikke nøjes med en rugbrødsmad til aften. Det er dog ikke tit, at det ender med en rugbrødsmad. Ikke at der er noget galt med rugbrødsmadder :-)
Følger op på det, måske endda med billeder.

lørdag den 11. september 2010

En grå, men dejlig dag

Vi tog en tur til Amager i dag, det var gråt, det var koldt, det var rigtig hyggeligt. Det er bestemt ikke sidste gang vi tager på fototur sammen. Har mange, mange billeder på kameraet, de skal sorteres og nogle printes ud og sættes i min fotobog.
Har lånt denne film på biblioteket, den skal jeg se i aften.

Lørdagsnydning

Har lige søgt på ordet Lørdagsnydning, der er flere, der bruger ordet. Det passer rigtig godt på starten af min lørdag. Vågnede igen tidligt, det har jeg vænnet mig til. Det var mørkt og gråt, mine små bloklys på sofabordet blev tændt, det samme gjorde radioen, et glas latte blev brygget, rugbrødet ristet og jeg var klar til en stille morgen.
Jeg nyder meget mine morgner, hvor man ikke kan høre naboerne, trafikken på gaden er også begrænset på det tidspunkt.
I dag skal jeg besøge en god veninde, det ser jeg frem til. Mit kamera er pakket, vi er begge glade for at fotografere.

fredag den 10. september 2010

Fredag og fridag

Har fået en fridag i dag, det er bestemt ikke dårligt. Duer ikke til at sove længe, så jeg stod op kl. 5.30, da kl. var 6.15 stod jeg ved min cykel i regnvejr, klar til dagens motion. Vel hjemme igen kl. 7.20, dog med regnvåde bukser osv., i bad, lave en latte med varm mælk og riste rugbrød, tænde levende lys, så var jeg klar til morgenhygge med radioen tændt på P2.
Vaskemaskinen har været i gang, tøjet er nu hængt til tørre på altanen.
Blev færdig med Julie Hastrup's "Det blinde punkt" i går aftes, synes ikke den var nær så god, som hendes første bog "En torn i øjet". Fortryder ikke mit køb, og den skal da genlæses på et senere tidspunkt. Den står nu sammen med mine andre krimier på reolen. Har forsøgt mig med, at farveopdele mine bøger, men det blev alt for forvirrende. Mine bøger står efter forfatterens efternavn, og efter genre. Det er til at finde ud af :-) Men det så nu alligevel pænt ud med med bøgerne i farveorden.

mandag den 6. september 2010

Mandag med sol

En ny uge er startet, den er startet med det flotteste vejr - sol og blå himmel.
I dag og i morgen slutter min arbejdsdag kl. 11.30, det er lige noget jeg kan bruge.
Efter at have spist frokost, har jeg fundet Julie Hastrup's "Det blinde punkt" frem. Tror jeg vil sætte mig ud på altanen og læse, det er alt for længe siden jeg har siddet derude :-)
En sms er lige kommet, den fortæller, at jeg nu kan hente en bog på biblioteket.
Livet er da bare skønt :-)

søndag den 5. september 2010

En kold, men smuk morgen

Denne søndag startede med en cykeltur, kold, men utrolig smuk. Uden handsker, som jeg fortrød op til flere gange. De er nu fundet frem til turen i morgen tidlig :-)
Der er kulturdage i Valby, måske skulle man kigge forbi.
Golden Days er også i gang, har læst programmet, der er flere ting der frister.
Bogen jeg forudbestilte - Julie Hastrup's "Det blinde punkt" er jeg kommet godt i gang med.
Det er efterår, det er søndag, det er skønt.

torsdag den 2. september 2010

Velkommen, Efterår

Efterår er for mig =
  • De smukkeste farver i naturen
  • Fototure der kan tage en hel dag
  • Hygge hjemme med levende lys, når mørket sænker sig over det lille land
  • Fødselsdag, ja, har fødselsdag i oktober
  • Ubegrænset mulighed for at lytte til Vivaldi's Efterår (gør det nu hele året) (hvis du ser videoen, så læg mærke til de smukke billeder)
  • Cykelture i sol og blæst
  • DR's nye serier starter gerne i efteråret, i år er det Borgen jeg ser frem til.
  • Ture i Dyrehaven eller andre smukke steder.
  • Invitere familie og venner til efterårshygge
  • Varme støvler osv.
Det var hvad jeg lige kunne komme på, på denne tidlige efterårsmorgen.
Minder mig om, at jeg skal se at få købt nogle nye støvler :-)

onsdag den 1. september 2010

Efterår i bøgernes tegn.

Har været forbi Saxo.com og kigge på bøger, der endnu ikke er udkommet, efteråret tegner spændende på bogfronten:
  • Hanne-Vibeke Holst "Moskva, 7. oktober"
  • Adam og James Price: "Spise med Price 2"
  • Poul Nyrup Rasmussen: "Magten"
  • Peter Schepelern: "Filmleksikon"
  • "1001 Bøger du skal læse før du dør "
Og jeg kunne blive ved.
Dagen i dag tegner til at blive lige så smuk og flot som tirsdagen var. Jeg er klar.

Ferielæsning

Så er der kun to arbejdsdage tilbage, så begynder min sommerferie, jeg glæder mig. Glæder mig til at slappe af, komme helt ned i gear, sove ...