søndag den 27. juni 2010

Sommerferie


Fredag var min sidste arbejdsdag i dette skoleår. Nu er min sommerferie i gang, og sommervejret er også kommet til landet. Herligt.
På bordet står den smukkeste buket blomster, som jeg fik i fredags.
Sommerferie = gode læseoplevelser.
I torsdags købte jeg den nye bog "Skrig under vand". Jeg blev færdig med den i går aftes. Den kan anbefales, især hvis man er til en god dansk krimi. I bogreolen har jeg fundet Julie Hastrups "En torn i øjet" frem, det er også en krimi. Den er jeg gået i gang med at genlæse. Til september udkommer hendes 2. bog i serien.
"Svinehunde" og "Hypnotisøren" kom jeg aldrig i gang med. Men har netop bestilt "Svinehunde" i Gyldendals bogklub, så den skal nok blive læst.
Har ryddet op på altanen, ordnet blomsterne derude, tørrestativet er slået sammen, sat stolene frem, så jeg kan sidde derude og læse.
Sommerferie, det er en herlig opfindelse :-)
God søndag.

3 kommentarer:

  1. Og god søndag også til dig, Trine (lidt sent) - det var spændende at læse om bøgerne, du fortæller om. Jeg har også set andre steder, at 'Skrig under vand' skulle være virkelig velskrevet. Den må jeg have fat i.
    Ha' en rigtig god ferie!!!

    SvarSlet
  2. Tak, Madame :-)
    Du må endelig skriv hvad du synes om bogen.

    SvarSlet

Fred være med det

Et par oplevelser, der har irriteret mig i ugens løb. Er heldigvis et positivt menneske, så det er skrevet med et glimt i øjet. Kom hjem ...